I det første syv år er børn særligt modtagelige for at få stimuleret og udviklet nervesystemet, og så lærer de de fysiske, mentale og sociale færdigheder senere hen. Det er derfor helt essentielt for barnets udvikling at have fokus på motorik eller sansemotorik i årene, hvor de er i dagtilbud. Derved giver vi børnene det bedste grundlag for at deltage meningsfuldt i tilværelsens forskellige aktiviteter og sociale fællesskaber og dermed sikrer trivsel og livskvalitet.

I bund og grund handler børns udvikling - og voksnes hjælp hertil - om at lære at deltage i livets forskellige aktiviteter på vellykket og tilfredsstillende vis. Vejen dertil foregår ved hjælp af vores sanser. Ved hjælp af vores tre primære sanser interagerer det sensoriske nervesystem og vores motoriske system, så vi får vellykkede og målrettede bevægelser. Disse tre primære sanser udvikles i fosterstadiet, og danner grundlaget for barnets videre udvikling.

Sanser og sansestimulering

Til trods for at vi adskiller de primære sanser af navn og til dels også funktion, så arbejder de sammen i gensidig interaktion. Den neurologiske proces med at integrere alle sanseindtrykkene fra vores omgivelser kaldes sanseintegration, og har betydning for, at vi som menneske lærer at komme med et respons, som passer til de omgivelser, vi er i. Det er netop det, som vores børn skal lære. Det kunne eksempelvis være at spejle sig i, at de voksne selv snitter frugt og grønt, og de spiser deres egen mad med ske eller fingrene, og derfor vil barnet også selv. Jo flere sanseindtryk vi kan hjælpe børnene med at få, desto bedre bliver hjernens evne til at opfange, bearbejde, og forstå hvordan omgivelserne, barnet selv og selve livet fungerer.

Taktilsansen kaldes også følesansen og er lokaliseret i vores hud og slimhinder. Sansecellerne aktiveres ved berøring. Sansen hjælper os med at mærke forskel på overflader, og registrerer fx forskellen på blødt og fast underlag. Den er derfor en væsentlig medspiller i vores balance, og medvirker til udførelse af præcise bevægelser. 

Vestibulærsansen hedder også hovedbalancesansen, og er fysisk placeret i det indre øre som to labyrintorganer. Her registreres hovedets bevægelser, det værende både stilling, retning og hastighed. Den spiller derfor en stor rolle, når kroppen skal forstå, hvordan tyngdekraften påvirker, og har betydning for alle vores bevægelser. Den er derfor nødvendig for at opretholde kroppens balance og den oprette stilling, i samarbejde med den kinæstetiske sans.

Kinæstesisansen kaldes også muskel/led-sansen, og sanseorganerne sidder i alle vores muskler, sener og led. Den hjælper os med at styre forholdet mellem spændte/afslappede muskler, fortæller os om kroppens stilling her og nu, uden hjælp fra synet. Den er ligeledes afgørende for præcise bevægelser, og er desuden en forudsætning for forståelsen af ”min egen krop”, som er nødvendig for at lære rummet, uden for det personlige rum, at kende. 

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email